Politik er det muliges kunst – også for de „umulige‟!

Forleden så jeg dette maleri hænge i et lokale.

Jeg skulle til et møde, hvor positive beslutninger skulle tages. Dejligt at være med til. Jeg har deltaget i masser af møder, hvor dagsordenerne bugnede af negative beslutninger, der skulle klares.

I lokalet hang billedet ovenfor.

Ham‟ – nok mandspersonen på billedet – kender jeg alt for godt!

„Manden‟ uden ansigt-uden meninger-uden visioner-uden alt det, som „han‟ er valgt/udnævnt til.

Pludselig ser jeg „ham‟/‟hende‟ valgt/ udnævnt til en større tillidspost/ større stilling!

Min livslange læring har konstateret dette gang på gang.

I operetten „Pinafore‟ møder man „ham‟ også syngende om „kors og bånd‟ — og så videre på..

Det ansigtsløse og det udtryksløse har bragt ham på „toppen‟ – han er blevet admiral i flåden.

Den 21. november 2017 er der valg til byråd og regionsråd. 

Når jeg ser opstillingslisterne her i Esbjerg, så ser jeg en hel „maleriudstilling‟ med ansigtsløse, der stiller op til valgene.

Ganske få af dem udtrykker sig – eller har gjort en forskel – og enkelte af dem har andre – hyrede/ansatte til at skrive, hvad de „mener‟, hvis de overhovedet mener noget?

Demokratiet længe leve!

Politik er det muliges kunst – også for de „umulige‟!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *